Raspberry Pi spillemaskine

Udgivet af Sims

Timevis af nostalgi og underholdning for børn og barnlige sjæle i alle aldre! Det er blot en af de mange ting du kan få med RetroPie. Det er lige så nemt at installere på din Raspberry Pi, som ethvert andet system, så selve installationen på SD-kortet vil jeg ikke fortælle nærmere om her, men læs denne artikel hvis du er i tvivl.

Har du en ældre Raspberry Pi; download ReproPie her.

Har du en nyere Raspberry Pi 2; download RetroPie her.

Installer spil på maskinen

Når Raspberry’en er startet op med RetroPie og tilsluttet netværket, kan du overføre spil til den via en Windows maskine. Åben et vindue og indtast \\RETROPIE i adressen. Spillene skal ind i deres respektive “spillemaskine mappe”, åben mappen roms og overfør til den mappe som spillet tilhører.

Du kan også overføre via FTP, download og installer WinSCP, indtast RETROPIE i hostname, pi i User name og raspberry i Password.

Du kan også lave en tom mappe på en USB-stick med navnet “retropie” og indsætte i din Raspberry, mens den er startet op. Vent i 1-2 minutter og sæt den tilbage i computeren. Nu har Raspberry’en oprettet en ny mappestruktur, hvori du ligger dine spil.

Her er en liste af de spillemaskiner du kan emulere direkte fra din Raspberry Pi:

UdgivelsesårNavnEmulator
1977Atari 2600Stella(RetroArch)
1977Apple IILinApple
1977Commodore PETVice
1979Atari 800Atari800
1979Intellivisionjzintv
1979Z-machineFrotz
1980Commodore VIC-20Vice
1981IBM PCrpix86
1982Commodore C 64Vice
1982Commodore CBM-IIVice
1982VectrexVecx(RetroArch)
1982ZX SpectrumFuse FBZX
1983MSXOpenMSX
1983Nintendo Entertainment SystemFCEUMM(RetroArch)
1984Apple MacintoshBasiliks II
1984Amstrad CPCCPC4Rpi
1984Commodore Plus/4Vice
1985Commodoce 128Vice
1985Commodore AmigaUAE4ALL
1985Atari STHatari
1985Sega Master SystemPicodrive(RetroArch)
1985Sega System 16Final Burn Alpha
1987TurboGrafx-16Mednafen(RetroArch)
1988Sega GenesisPicodrive(RetroArch)
1988CP SystemFinal Burn Alpha
1989Atari LynxHandy(RetroArch)
1989Game BoyGambatte(RetroArch)
1990Sega Game GearOsmose
1990Neo GeoFinal Burn Alpha
1990Super Nintendo Entertainment SystemPocketSNES(RetroArch)SNES9X PiSNES
1991Sega CD[Picodrive(RetroArch)
1993CP System IIFinal Burn Alpha
1994Sega 32XPicodrive(RetroArch)
1994Sony PlaystationPCSX Rearmed(RetroArch)
1996CP System IIIFinal Burn Alpha
1996Nintendo 64Mupen64plusMupen64plus-libretro
1998Game Boy ColorGambatte(RetroArch)
2001Game Boy AdvanceGPSP
2001ScummVMScummVM
2004C64 Direct-to-TVVice

Pro tip

Du kan opsætte WiFi direkte fra brugerfladen.

Jeg havde problemer med at overføre fra Windows, den nemmeste metode er via en USB-stick.

Klik her, for en liste over kompatible spil (engelsk)

Lad nu være med at smide piratkopier over på din spillemaskine, især Nintendo slår hårdt ned på piratkopier af deres gamle klassikere.

I de næste guides viser jeg hvordan du forbinder en PS3 controller og forbinder til WiFi direkte fra RetroPie.

Kategorier: Projekter